Af Lars-Jakob Harding Kællerød
Den 1. juli 2014 fik en del af Rådhuspladsen i København nyt navn, da den østlige del mellem Farvergade, Lavendelstræde og Vester Voldgade blev til Regnbuepladsen. I sommeren 2024 kunne Regnbuepladsen dermed fejre sit 10-årsjubilæum, og i den anledning inviterede Copenhagen Pride til en fejring med taler og bobler. Men hvorfor overhovedet markere et jubilæum for et gadenavn? Ofte markeres det, når en ny gade eller plads får et nyt navn, og det ofte ganske ubemærket, men i reglen lever gadenavne derefter et stille liv, hvor ingen tager sig notits af deres jubilæer.
Grunden til, at 10-årsdagen for navnet Regnbuepladsen blev fejret, skal findes i den motivation og ideologi, der ligger bag navnet. Der er nemlig tale om et ganske særligt, inkluderende navn, som vedrører en dedikation til de minoriteter, der omfattes af betegnelsen LGBT+. For mange LGBT+-personer er navnet på Regnbuepladsen et væsentligt symbol på accept, og det viser, at der er plads til LGBT+-personer både som mennesker og som miljø i København. Dette understreges da også af teksten på gadeskiltet, hvor det står anført: Regnbuepladsen. Navngivet efter Regnbueflaget: Symbolet for bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transkønnedes kamp for lige rettigheder og på tolerance og frisind.
Regnbuen som symbol for LGBT+ og Pride
Siden slutningen af 1970’erne har regnbueflaget været et vartegn for LGBT+ og Pride. Hidtil havde en lyserød trekant været symbol for LGBT+-aktivister, men den bar samtidig en undertrykkende kvalitet, da den lyserøde trekant som et stigma blev sat på brystet af homoseksuelle fanger i de nazistiske koncentrationslejre. I 1978 bad Harvey Milk (1930-1978), der var homoseksuel og byrådsmedlem i San Francisco, sin ven Gilbert Baker (1951-2017) om at designe et banner til den forestående San Francisco Gay and Lesbian Freedom Day Parade i juni samme år. Det blev til det første regnbueflag, som bestod af otte horisontale striber i farverne pink, rød, orange, gul, grøn, turkis, blå og lilla, der hver havde sin symbolik, henholdsvis seksualitet, liv, helbredelse, sol, natur, kunst, harmoni og ånd.
På grund af produktionsproblemer med farverne pink og turkis udgik disse to farver snart efter, og det seksfarvede banner blev herefter den mest kendte version af regnbueflaget. Efterhånden vandt flaget stor udbredelse, og i dag ses det i stort set hele verden ved Pride-parader og LGBT+-demonstrationer, og regnbueflaget opfattes generelt som en markør for mangfoldighed og inklusion.
Vejen til Regnbuen
At det netop er denne plads, der har fået et navn, som på den vis hylder mangfoldighed, er ikke nogen tilfældighed. Igennem årenes løb har der ligget flere LGBT+-barer, -caféer og natklubber ved pladsen eller i den umiddelbare nærhed, og siden 1996 har Rådhuspladsen været et væsentligt samlingssted for LGBT+-personer, både i forbindelse med protester og fejringer, ved Copenhagen Pride.
Den vigtigste årsag til, at en del af Rådhuspladsen fik navnet, er dog nok, at netop Rådhuspladsen for 35 år siden var stedet, hvor folk samledes for at fejre verdens første registrerede partnerskab mellem to af samme køn, nemlig Axel og Eigil Axgil. Axel Lundahl Madsen (1915-2011) og Eigil Eskildsen (1922-1995) fandt sammen i 1950, og da man på den tid som homoseksuel hverken kunne indgå ægteskab eller antage sin partners efternavn, dannede de af dele af deres fornavne det ny efternavn Axgil. Parret havde været forlovet i ikke mindre end 39 år, da de den 1. oktober 1989 endelig kunne træde ud på Rådhuspladsen i København som registrerede partnere.
Oprindeligt var Regnbuepladsen da også tiltænkt navnet Axgils Plads for at hædre og hylde parret Axel og Eigil. Imidlertid kom det samtidig med sagsbehandlingen af navnet Axgils Plads i år 2012 frem, at Eigil havde været frivillig ved Østfronten og været medlem af Waffen-SS under Anden Verdenskrig, hvorfor han blev fundet uværdig at navngive efter. Derfor gik man i første omgang videre med navnet Axel Axgils Plads, der alene ville hylde Axel, som havde været forkæmper for homoseksuelles rettigheder. Men snart dukkede også historier op, der lagde Axel til last, og man skrinlagde tanken om overhovedet at navngive pladsen efter Axgil-parret.
Trods heftige protester og voldsom debat var der fra rådhuset fortsat opbakning til, at pladsen fik et navn med tilknytning til LGBT+-miljøet. Blandt andet var navnet Hannah Bjarnhofs Plads i spil. Hannah Bjarnhof (1928-2002) var en skuespiller og sanger, der sent i livet identificerede sig selv som lesbisk. I sidste ende faldt valget dog på at navngive pladsen efter regnbuen og regnbueflaget. Et navn, Regnbuepladsen, der i forhold til navne som Axel Axgils Plads eller Hannah Bjarnhofs Plads måske har den fordel, at det ikke drukner i de mange navne på byens gader og pladser, der er givet efter personer, for eksempel politikere og forfattere. Navnet Regnbuepladsen har en mere umiddelbar genkendelse.
Et navn med en påmindelse
I år 2016 ansøgte Copenhagen Pride Københavns Kommune om at opstille en flagstang på Regnbuepladsen, hvor regnbueflaget skulle vaje dag og nat. Sagen blev behandlet af Teknik- og Miljøudvalget på rådhuset, og efter en del debat om, hvem der skulle stå for finansieringen, kunne daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhedslisten) den 8. maj 2017 hejse verdens første, og vist også hidtil eneste, kommunale regnbueflag på pladsen. Dermed understreges Regnbuepladsens samhørighed med regnbueflaget og dets symbolik endnu tydeligere i gadebilledet.
Som nævnt indledningsvist blev Regnbuepladsens 10-årsjubilæum for nyligt markeret med en række taler. En af talerne var Københavns nuværende kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (Radikale Venstre), som ved markeringen nævnede, at Regnbuepladsens navn og regnbueflaget skal minde os om, at vi ikke er i mål, for mængden af hadforbrydelser og vold mod transkønnede og seksuelle minoriteter er i stigning i København. For borgmesteren minder Regnbuepladsen os om, ”at diversiteten, mangfoldigheden og kærligheden bliver nødt til at vinde over hadet, diskriminationen og volden”. Med et navn, der har så markant symbolværdi og ideologisk tyngde, minder Regnbuepladsen os om, hvordan København kunne og burde være.
