Af Birgit Eggert
Midt i april forsvarede Lars-Jakob Harding Kællerød sin ph.d.-afhandling med titlen Adam Gottlob Øhlenschlæger Hauch & Jeppe Smed Jensen. Et studie af etableringen af det efternavnetypologiske mellemnavn i Danmark i 1800-tallet. Afhandlingen er banebrydende på flere punkter: Den giver et fremragende bud på hvordan man kan analysere store, digitale navnedata; det er den første landsdækkende undersøgelse af danske mellemnavne og afdækker den tid hvor alle danskere prøver at vænne sig til de lov-påtvungne efternavne og i en vis udstrækning er begyndt at bruge mere end ét efternavnetypologisk navn. (I dansk navnelovgivning kan kun det sidste navn i en persons navnerække være efternavnet. De navne som har efternavnetypologisk karakter, men står før efternavnet, er mellemnavne!)
Flere aspekter i afhandlingen er socioonomastiske. Eksempelvis er kønsfordelingen skæv – der er mange flere mænd end kvinder som bærer mellemnavne, og den geografiske fordeling af personer med mellemnavn i 1880 har – ganske overraskende – tyngdepunkt i Nordvestjylland.
Afhandlingens
resume lyder:
”Afhandlingen undersøger mellemnavnebrugen i Danmark i det 19. århundrede i
forhold til geografiske og demografiske aspekter. Mellemnavne defineres her som
et efternavnetypologisk navn, der optræder mellem fornavn(e) og efternavnet i
en persons fulde navn (onomastiske profil).
Datasættet omfatter alle
navne, der er registreret i den digitaliserede version af den danske
folketælling fra 1880, hvori lidt under 2.000.000 individer er registreret. Da
datasættet er omfattende og yderst heterogent præsenteret, er en systematisk
metode etableret, hvorved navnekomponenter typologisk kan identificeres ved en
kombination af mekaniske og manuelle processer. Derved har det været muligt at
identificere mellemnavne eller fraværet af mellemnavn i mere end 98 % af de
onomastiske profiler, der er anført i folketællingen. Mellemnavne findes i ca.
6,2 % af tilfældene. Samtidig giver afhandlingen et bud på en opstilling af
principper for lemmatisering og kategorisering af mellemnavne i historisk
materiale.
Mellemnavne har en lang
historie i Danmark, men var indtil det 19. århundrede næsten udelukkende i brug
i samfundets bedrestillede klasser. Forholdet mellem en socialt bredere brug af
mellemnavn og en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede er
undersøgt. Til dette formål er opstillet tre forskningsspørgsmål: 1. Hvilke
mellemnavne bruges i folketællingen? 2. Hvordan anvendes mellemnavne? og 3. Er
de tegn på en tidlig relation mellem brugen af mellemnavne og individers
identitet og identifikationsbehov, som på grund af en række samfundsmæssige
forandringer i det 19. århundrede kan forventes at have ændret sig i perioden?
Ved at undersøge dette i relation til en række grografiske og demografiske
aspekter (eksempelvis køn og alder) opnås et dybtgående indblik i tidens
mellemnavnebrug.
Mere end 80 % af
mellemnavnene udgøres af patronymer, mens mellemnavne dannet til
stedbetegnelser dominerer i forhold til antallet af leksikalske navne. Der er
betydelige geografiske forskelle i mellemnavnebrugen, da de er mere almindelige
i landdistriktene, hvor de højeste frekvenser findes i Jylland. Mænd er langt
oftere anført med mellemnavne end kvinder, men i visse sogne findes dog
relativt høje frekvenser for kvindelige mellemnavnebærere. Med hensyn til
alder, er mellemnavne forholdsvis jævnt fordelt. Dog ses en mindre stigning i
andelen af mellemnavnebærere blandt personer født efter 1856, hvilket kan hænge
sammen med tidens navngivningsrestriktioner.”
Ph.d.-afhandlinger fra Københavns Universitet har desværre ikke status som udgivne bøger, og derfor kan man ikke bestille Kællerøds afhandling, men den kan downloades i pdf-format her.
