Det här året fylls NoSo av ett temanummer med titeln ”Social representation and naming in sociocultural discourses”. Fem fina artiklar, liksom ett förord av gästredaktörerna Terhi Ainiala och Minna Nevala, ingår. Artiklarna, som denna gång alla är skrivna på engelska, knyter an till framträdanden som hölls vid en workshop inom språkkonferensen The XLVII Annual Conference on Linguistics, Tampere, Finland, mars 2021 och behandlar både namngivningspraktiker och andra näraliggande språkliga praktiker som kategorisering och etikettering. Gemensamma perspektiv som tas upp i flera av artiklarna är hur namngivning kan bli en viktig del i skapandet av gruppidentiteter, hur namn tydliggör social representation och hur namngivning kan bidra till sociokulturell inkludering och exkludering. Gästredaktörernas förord ger en viktig teoretisk bakgrund till området namn och social representation.
Många av bidragen visar hur statistiska verktyg och datorunderstödda korpusanalyser kan underlätta utforskandet av ett stort material. Terhi Ainiala, tillsammans med Salla Jokela, Jenny Tarvainen och Jarmo H. Jantunen, använder korpusmetoderna CADS och kollokationsanalys för att studera hur människor i diskussionsforum på webben använder omtalsformer som relaterar till finska städer (t.ex. ”Stadilainen”, ett slangnamn för Helsingfors) och visar hur det därigenom skapas föreställda motsättningar mellan olika grupper av människor som bor på olika platser i artikeln Geographic imagination and urban-rural binary in online discourses related to the capital region of Finland. Antti Kanner och Jaakko Raunamaa använder statistisk korrelation för att undersöka om omnämnandet av välkända personer i media kan ha påverkat namnmodet i Finland i början av 1900-talet och argumenterar för att det behövs en mer nyanserad förståelse för samverkansmekanismerna mellan media och namnmode i artikeln Large-scale statistical analysis on representation of public figures in newspapers and naming conventions in Finland in 1900-1939.
I andra bidrag kombineras kvantitativa och kvalitativa metoder på intressanta sätt. Minna Nevala och Jukka Tyrkkö kombinerar kvantitativa urvalsmetoder och kvalitativa näranalyser för att undersöka hur människor med psykisk ohälsa omtalas och etiketteras på successivt förändrade sätt i Brittiska parlamentets protokoll från 1950-tal till 2000-tal i artikeln Lunatics and idiots. Även Hanna Limatius artikel ‘The superfats, the middlies and the barely-fats’kombinerar kvantitativa och kvalitativa analyser i sin studie av modebloggar och pekar på innovativa språkliga konstruktioner som omförhandlar invanda föreställningar om kroppars utseende. Maria Sarhemaas artikel Appelativized first names as terms of abuse kombinerar korpusanalyser med en webbenkät för att undersöka när och hur vissa finska mansnamn (Uuno, Tauno, Urpo) används som nedsättande substantiv.
Trevlig läsning önskar redaktionen!
Är du intresserad av att skicka in ett bidrag till NoSo? Gå in på webbplatsen eller kontakta redaktionen för mer information.
Da jeg holder af at spadsere igennem København, og samtidig gerne vil udforske gader og stræder, jeg ikke har megen kendskab til, fik jeg i foråret 2021 en tanke om at gå igennem alle byens gader i alfabetisk orden, fra Abel Cathrines Gade til Århus Plads. Derfra udsprang så en idé til et fritidsprojekt, hvor jeg anvender Instagram som en formidlingsplatform om navnene på Københavns gader efterhånden som jeg kommer igennem dem.
I maj kunne jeg præsentere den første gade, Abel Cathrines Gade, i det lystbetonede og nonprofiterende projekt, jeg har kaldt Københavns Gader (instagram: Koebenhavns_gader), og siden er fulgt mere end 100 opslag. Her vil jeg give en forklaring på projektets præmisser, præsentere to eksempler på opslag samt give et par betragtninger vedrørende navngivningsmotiver.
”Københavns gader” på Instagram
Det enkelte opslag i projektet udgøres af en redegørelse for gadenavnets alder og motivet bag navnet med en uddybende præsentation af den person, det sted, det begreb, eller hvad det måtte være, der danner motiv for det enkelte navn. Ofte suppleres dette med en kort beskrivelse af gadens historie, og når en gade indgår i en navnegruppe bestående af eksempelvis træbetegnelser, pigenavne eller forfattere, præsenteres dette.
Visuelt er hver post suppleret med tre billeder, hvoraf det første altid skildrer navnemotivet, for eksempel en historisk person, et erhverv, en plante, en lokalitet eller andet. Det tredje billede er altid et nutidigt billede af gaden, som jeg har taget på mine spadsereture. Der er derimod ingen fast form for det andet billede, som kan være et historisk kort, et ældre billede af gaden, der viser stedets udvikling, et ekstra billede af gaden i dag eller andet, der på forskellig vis forklarer gadenavnet eller gadens historie. Udover mine egne billeder anvendes fotografier, udsnit af kort eller andre illustrationer fra forskellige kilder såsom historiskatlas.dk, kbhbilleder.dk og wikimedia commons.
Som udgangspunkt vil projektet dække hele Indre By, Christianshavn, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro samt dele af Holmen, Islands Brygge, Kongens Enghave, Valby, Grøndal og Nordvest. For at afgrænse projektet en smule er en del af de nyanlagte kvarterer i Nordhavnen, Sluseholmen og Teglholmen udeladt, ligesom stinavne i reglen ikke tages med. Et foreløbigt estimat viser, at projektet vil omfatte mere end 1500 gadenavne. Da projektet er rent lystbetonet, findes ingen tidsramme eller målsætning for projektets afslutning.
Til teksterne benytter jeg primært Bent Jørgensens opslagsværk “Storbyens Stednavne” fra 1999 suppleret med oplysninger fra leksika, hovedsageligt fra “Den Store Danske Encyklopædi” og ”Dansk Biografisk Leksikon” samt hjemmesider som hovedstadshistorie.dk og indenforvoldene.dk. Dertil benytter jeg en lang række specialiserede værker om eksempelvis forfattere, træsorter, erhverv med mere.
Motiver bag de københavnske gadenavne
De følgende betragtninger er dannet ud fra de første 110 gader, der er beskrevet på Instagram. Det drejer sig om gaderne fra Abel Cathrines Gade på Vesterbro til Bianco Lunos Allé på Frederiksberg. Grovinddeles disse gader efter deres navngivningsmotiver, fremstår det, at historiske personer i bred forstand danner grundlag for 50 gadenavne, hvorfor det er den største gruppe. Gruppen omfatter så forskellige personer som Absalon, Aksel Larsen, Appleby, Asta Nielsen, A.P. Bernstorff og Bertel Thorvaldsen.
Den næststørste gruppe udgøres af gader, der på forskellig vis er navngivet efter en lokalitet, enten i den umiddelbare nærhed af gaden, som det er tilfældet med Alhambravej (efter forlystelsesstedet Alhambra), Asylgade (efter et børneasyl), Bag Elefanterne (efter beliggenheden ved Elefantporten i Carlsberg Byen) og Banevolden (langs jernbaneterrænet mod Valby), eller efter hjemlige eller udenlandske stednavne som Arendal, Arkona, Arresø, Australien og Ballum. De resterende gader er navngivet efter flora, eksempelvis Abrikosvej (frugt), Askeskellet (træ) og Aurikelvej (blomst), efter sagn- og sagalitteratur, eksempelvis Baldersgade (nordisk gud) og Bergthorasgade (Njals saga), efter standsbetegnelser, såsom Arveprinsensvej, samt pigenavne, som for eksempel Beatevej.
Personer opkaldt i de københavnske gadenavne
Det er en tydelig tendens, at det hovedsageligt er mandspersoner, der har lagt navn til de københavnske gader. Den kønsmæssige fordeling af de opkaldte personer er ni kvinder og 41 mænd. Gadenavnene er dannet til både for- og efternavn, eksempelvis August Wimmers Vej, initialer og efternavn, såsom A.L. Drewsens Vej, efternavn alene, som Ahlmannsgade, eller fornavn alene, eksempelvis Antoinettevej.
Den sidste gruppe, hvor historiske personer er opkaldt alene med fornavn i gadenavne, vedrører tre kvinder, som har givet anledning til gadenavnene Amalievej, Ane Katrines Vej og Antoinettevej. Fælles for disse er, at de har familiære relationer til grundejere og udstykkere i de pågældende områder og derved har fået en gade opkaldt efter sig. Dette er også tilfældet for den eneste kvinde, der er navngivet alene med efternavn, nemlig Jensine Bentzon, der har lagt navn til Bentzonsvej (eksempel 1).
De øvrige kvinder, der er opkaldt i de hidtil præsenterede gadenavne, er forfatterne Agnes Henningsen og Amalie Skram, skuespillerne Asta Nielsen og Betty Nansen samt adelsdamen Abel Cathrine, der er opkaldt indirekte, da Abel Cathrines Gade har navn efter Abel Cathrines Stiftelse, der flyttedes til gaden ved dennes anlæggelse i 1886.
Eksempel 1: Bentzonsvej, Frederiksberg:
Gaden er navngivet omkring år 1897 efter Jensine Louise Wendelia Bentzon (1793-1869), som var hustru til områdets udstykker, proviantforvalter og justitsråd Stephan Peder Nyeland (1793-1875). Bentzon blev født i Vor Frue Sogn i København, men flyttede som barn til Gladsaxe, hvor faderen Jens Winther Bentzon (1743-1823) fra 1797 var sognepræst. I december 1824 blev Jensine Bentzon viet til Stephan Nyeland, der året før var blevet enkemand efter hustruen Ane Kirstine Langelands død i barselsseng. Bentzon flyttede ind til Nyeland i Proviantgården på Slotsholmen, og i 1837 overtog parret tillige en landejendom på Frederiksberg efter Nyelands første svigerfar, krigsråd Rasmus Langeland (1767-1837). Til ejendommen ved Falkoner Allé hørte en del jorder, som Nyeland på sine ældre dage udstykkede. Nogle af gaderne fik siden navn efter Nyeland selv (Nyelandsvej) og hans nære familie (Bentzonsvej og Langelandsvej). Oprindeligt strakte Bentzonsvej sig længere, men i 1914 overgik den sydlige del af gaden til navnet Sprogøvej.
Billederne: 1) Udsnit af fotografi af Jensine Bentzon. Der er egentlig tale om et dobbeltportræt af hende og ægtemanden Stephan Nyeland fremstillet af maleren Christian Hetsch (1830-1903), der var gift med Bentzons datter, Anne Kirstine Nyeland (1831-1905) (Frederiksberg Stadsarkiv, Kbhbilleder.dk). 2) Bentzonsvej set mod nord. 3) Bentzonsvej set mod syd fra hjørnet af Langelands Plads.
Blandt de opkaldte mænd findes flere politiske aktører, blandt andet Aksel Larsen, der i slutningen af 1950’erne stiftede Socialistisk Folkeparti (SF), og den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen (begge opkaldte i pladser). Fra ældre tid kan nævnes udenrigsminister A.P. Bernstorff, der spillede en væsentlig rolle i forbindelse med løsningen af stavnsbåndet i 1788, og Nicolai Ahlmann, der som dansksindet sønderjyde blev politisk aktiv efter afståelsen af hertugdømmerne til Preussen efter nederlaget i 1864.
En anden væsentlig navnegruppe er videnskabsmænd, hvoraf her kan nævnes filolog Arni Magnusson, der særligt er kendt for sin indsamling af middelalderlige håndskrifter, neurolog og psykiatriprofessor August Wimmer samt veterinærprofessor Bernhard Bang, der havde stor betydning for dyrlægefaget og -kirurgien.
Kulturelle personligheder er også væsentlige navngivningsmotiver. Denne gruppe indeholder blandt andet maler Nicolai Abildgaard, forfatterne Aksel Sandemose og Jens Baggesen, skuespiller Axel Strøbye, balletmester August Bournonville, billedkunstner Bertel Thorvaldsen (eksempel 2) samt hjemlige komponister som Julius Bechgaard og Andreas Berggreen foruden internationale navne som Bellman og Beethoven.
Eksempel 2: Bertel Thorvaldsens Plads, Indre By:
Pladsen fik sit navn i år 2002, da området foran Thorvaldsens Museum blev omanlagt. Bertel Thorvaldsen (1770-1844) viste som barn et usædvanligt tegnetalent, hvorfor han allerede som 11-årig kom på Kunstakademiet, hvorfra han afsluttede sin uddannelse i 1793. Nogle år senere rejste Thorvaldsen til Rom, hvor han ankom den 8. marts 1797, hvilket han siden kaldte sin ”romerske fødselsdag”. I 1803 skabte han med skulpturen ”Jason med det gyldne skind” sit gennembrudsværk, og snart sikrede han sig stor anseelse i hele Europa. I de kommende år udførte han en række værker som eksempelvis et 35 meter langt relief af ”Alexander den Stores triumftog i Babylon” (1812), skulpturen ”Merkur som Argusdræber” (1818) og ”Døende løve” (1819), der blev udhugget i en klippevæg i Luzern, Schweiz. I 1819-20 var Thorvaldsen i Danmark, hvor han fik bestilling på den skulpturelle udsmykning af Københavns Vor Frue Kirke, hvilket blandt andet kom til at omfatte helfigurer af Kristus og apostlene (1821-24) og en knælende engel, der holder kirkens dåbsfad (1827-28). Herefter fortsatte Thorvaldsen sit arbejde i Rom, indtil han i 1838 vendte tilbage til Danmark. Han skænkede København sine værker i gips og marmor, sin malerisamling og andre ejendele, som endnu i dag kan beskues i museet, der bærer hans navn. Inden 2002 havde pladsen et noget anderledes udtryk, da det udgjordes af et mindre parkanlæg mellem Vindebrogade og den nu nedlagte Porthusgade, der løb langs Christiansborg mellem Stormbroen og Sankt Jørgens Gård.
Billederne: 1) Udsnit af portræt af Bertel Thorvaldsen fra 1814 udført af C.W. Eckersberg (1783-1853) (Statens Museum for Kunst, wikimedia commons). 2) Thorvaldsens “Merkur som Argusdræber” (1818). 3) Bertel Thorvaldsens Plads set fra sydvest mod Thorvaldsens Museum, der blev opført i årene 1839-48 efter tegninger af Gottlieb Bindesbøll (1800-56) som en ombygning, af den kongelige vogngård. Thorvaldsen ligger begravet i museets indre gård. I forgrunden ses Jørn Larsens (1926-2004) vandkunst fra 2002.
Ofte har personer, som er opkaldt i en gade, ejet ejendom eller jorder på den pågældende gade eller i den umiddelbare nærhed derfra. Det gør sig blandt andet gældende for politikeren Andreas Frederik Krieger og juristen Adolph Ludvig Drewsen, der boede overfor hinanden på den gade, der siden blev A.L. Drewsens Vej, og hvor parallelgaden fik navnet A.F. Kriegers Vej. Gader som Amicisvej (navngivet efter fyrværker Gaetano Amici), Allersgade (efter brændevinsbrænder Christian Hansen Aller) og Bianco Lunos Allé (efter bogtrykker Christian Peter Bianco Luno) er andre eksempler på gader navngivet efter denne model.
De personer, der har dannet motiv for gadenavnene, har generelt en højtstående social status, og da mange af de københavnske gadenavne er blevet dannet i slutningen af det 19. århundrede og i første halvdel af det 20. århundrede, kan det ikke undre, at mænd udgør en større andel. Politikere og embedsfolk var næsten udelukkende mænd, og også inden for videnskab og kultur havde kvinder mindre fremtrædende roller i datidens samfund, ligesom de jordejere, der udstykkede land, hvorpå veje blev anlagt, var mænd. Derfor er fordelingen af opkaldte mænd og kvinder i gadenavnene ikke nødvendigvis et udtryk for negligering af kvinder som navngivningsmotiv, men snarere et udtryk for datidens mere patriarkalske samfund. I dag synes fordelingen at være mere jævnbyrdig i forbindelse med indstiftelse af nye gadenavne, men det vil jeg tage op en anden gang.
Ni har väl inte missat att första numret av NoSo – Nordisk tidskrift för socioonomastik / Nordic Journal of Socio-Onomastics har kommit? Vilken känsla att hålla det tryckta numret i sin hand efter alla förberedelser och väntan! För den som hellre läser på skärm finns NoSo också Open Acess Online. Äntligen har vi nu en gemensam publiceringskanal för alla socioonomaster och en plattform för tvärvetenskapliga diskussioner om namns betydelse i samhället och i den mänskliga interaktionen – liksom hur vi som forskare bäst studerar dessa spännande frågor. I det första numret (NoSo 1-2021) har medlemmar ur tidskriftens internationella råd bidragit med artiklar utifrån sina respektive forskningsområden. Resultatet blev en myllrande mångfald av perspektiv och metoder!
I artikeln Places of power: naming of affective places utforskar Terhi Ainiala och Pia Olsson hur platser och platsers namn kan ge en känsla av ”empowerment”.
I Referring to women using feminine and neuter gender: Sociopragmatic gender assignment in German dialects (av Simone Busley och Damaris Nübling) får läsaren bekanta sig med det tyska bruket att i vissa situationer ange förnamn i bestämd form – och den spännande upptäckten att valet mellan feminin respektive neutral bestämning (die Anna eller das Anna) styrs av olika sociala och pragmatiska faktorer.
I artikeln The (im)morality of disease names: COVID-19 diskuterar Elwys de Stefani den aktuella frågan om hur sjukdomar bör namnges – och beskriver hur användning av inofficiella namnvarianter kan riskera bidra till stigmatisering och politisering.
I Socio(historical) onomastics through the language-philosophical lense, with reference to early New England titles of civility förmedlar Adrian Pablé en teoretisk semiologisk genomgång och kritisk reflektion över den historiska socioonomastikens möjligheter och begränsningar.
I Signals of onomastic capital: From transhistorical roots to the contemporary globalized trend of sponsored names analyserar Guy Puzey, Jani Vuolteenaho och Matthias Wolny den idag alltmer utbredda kommodifieringen av sponsrade platsnamn och undersöker hur namn kan fungera som onomastiskt kapital.
I en Concluding commentary: the social and political life of names and naming för Reuben Rose Redwood avslutningsvis en kritisk och konstruktiv diskussion om socioonomastikens möjligheter som också innehåller intressanta resonemang kring volymens bidrag.
Så gå in och läs det spännande första numret, inspireras av de många perspektiven och bidra till fortsatta diskussioner och analyser genom att sända in egna bidrag efterhand!
