Birgit Eggert – Page 12 – New trends in Nordic Socio-onomastics

The future of the Nordic socio-onomastic network

by Terhi Ainiala, Emilia Aldrin & Birgit Eggert

The NOS-HS workshop-project New Trends in Nordic Socio-onomastics has been completed with really good results, and is now continuing as a network for Nordic scientists working with socio-onomastics.

One of the project results is this website, that will be the center of the network from now on. The network members will regularly publish blog posts with news about research, events and publications with socio-onomastic content. The entries will be written in the Nordic languages or English. The web-blog will be the most dynamic feature on the site, but new information about research ideas and network participants will be added when relevant.

The research project ideas identified through the workshop-project live on in smaller sub-networks. Each of these sub-networks will explore the best ways to bring each idea in to life as concrete research projects, and – possibly – also work with a variation of smaller outcome with different angles on the subjects. The project ideas will be developed over time depending on the concrete resources available.

At the same time, we will try to apply for funding for another NOS-HS workshop series to be able to concretize and sharpen those of the project topics that are best suited for large projects with collaboration between several researchers from different countries. The aim of this will be a concentrated preparation of specific research applications that are strong enough for international competition.

The upcoming Nordic Journal of Socio-Onomastics / Nordisk Tidskrift för socio-onomastik will soon be presented in more detail here on the blog. It will be a significant publishing channel for future socio-onomastic research both in the Nordic region and in a wider international context.

Our network will present its results and future ideas at the next international onomastic congress in Krákow in August 2020 (ICOS 2020). We encourage all interested in socio-onomastics to contact us there.

We look forward to be acquainted with the many new socio-onomastic initiatives that we hope and expect the future will bring.

Helsinki and its Names

– an Evening of Presentations and Discussion

by Ossian Hartig

On the evening of the 28^th of November our group of three onomasticians: Terhi Ainiala, Väinö Syrjälä and I held presentations at Tieteiden talo (The House of Science and Letters) in Helsinki, hosted by Kotikielen seura – The Society for the Study of Finnish. The heading title of the evening was Kaupunkinimien kerrostumia: sosio-onomastisia näkökulmia Helsingin paikannimistöön (Layers in the Namescape of Cities: Socio-onomastic Viewpoints on the Place Names of Helsinki). The event collected an abnormally large crowd of listeners.

Terhi opened up the evening by telling the audience about the corpus’ onomastical approach to the variation of the two slang names for Helsinki: Hesa and Stadi. The corpus was collected from the popular Finnish discussion forum Suomi24.

In his presentation Väinö told about the linguistic landscape of Helsinki from the turn of the last century, especially of multilinguality in commercial names. Väinö used old photos to show, how Russian, Swedish and Finnish were used on for example the storefronts of shops in the city and how the usage of different languages changed when years went by. Väinö also discussed what kinds of difficulties a researcher has to face when researching the linguistic landscape from such a long time ago.

In my presentation I presented my initial findings about his research into the place names of the military island Santahamina, located in South-Eastern Helsinki.

The presentation covered two major themes: the official street names of Santahamina and the slang varieties for the island’s name.

Finnish conscripts taking part in the fighters’ examination, on a break in the forest area next to the road Eteläkärjentie/Söderuddsvägen of Santahamina. The roads literal translation “Southern Tip’s Road” is due to it leading to the southernmost part of the island. The fighter’s examination is mandatory test that must be passed to progress in the training.
FOTO: Ossian Hartig.

Santahamina received its very first official street names and signs in 2011 after more than a decade of using tsar-era (pre 1917) signage that consisted of letter-number-combinations. The official naming was presented with to tracks that contributed to the process reaching its conclusion in 2011. Firstly, the official documents from Finnish Army Archives that laid out the official reasoning for replacing the old naming system. Secondly there were the discussions held with local, long-time residents of the island who for a long time had pushed both the military and the city to recognize the unofficial oral place name tradition the island’s residents had used for decades.

A clipping from an Army document from 2012 showing the old sector and building numbers (Vanha numero) – the letter describes the sector; the number is the building. In the other columns one can see the (new) street name (Kadunnimi), the street number (Katunumero) and the street name in Swedish (Kadunnimi ruotsiksi).

In the second part of my presentation I discussed the variation of the different slang varieties of the name of the island, in particular the two rather similar Santis and Sandis. The latter, formed from the Swedish-language name Sandhamn, is mostly used by more mature language users and professional soldiers. Santis on the other hand is formed from the Finnish name. The surveyed conscripts (mostly 20-year olds) had never heard of the variant Sandis. The older segment was aware of the name Santis, but regarded it as the inferior or outright wrong name for Santahamina.

All the presentations inspired vivid conversation and questions from the crowd.

Namnforskardagarna i Helsingfors 31/10-1/11 2019

Johanna Virkkula & Terhi Ainiala

I månadsskiftet oktober-november ordnades namnforskardagarna vid Helsingfors universitet. Redan för tjugoandra gången samlades namnforskare från hela Finland (denna gång med kära gäster från Estland) för att få en uppdatering i vad som just nu händer inom onomastiken.

I programmet hade vi sjutton vetenskapliga föredrag, med flera doktorander och nyblivna magistrar som presenterade sina ämnen. Ett flertal socioonomastiska föredrag presenterades under dagarna. Speciellt intressant var Emmi Sulanders presentation om inofficiella ortnamn på svenska i Helsingfors (på basis av hennes pro gradu -avhandling, alltså slutarbete för magistersgraden). Terhi Ainialas och Paula Sjöbloms fallstudie om snuskiga ortnamn i marknadsföringen av ett visst turistmål i Finland väckte också livlig diskussion.

Terhi Ainiala & Paula Sjöblom. Foto: *Lasse Hämäläinen*

Som gästtalare hade vi prof. Hartmut Lenk, som talade om hur personnamn används i texter och hur dessa användningssätt är olika då förhållandet till den aktuella personen är olik.

Dessa plock ur programmet får representera våra namnforskardagar. Det bästa med namnforskardagarna är att man en gång om året kan uppdatera sig på vad som är nytt både inom undervisningen av namnforskning och forskning; de flesta år har vi ett deltagarantal över femtio, då även huvudstadsregionens namnplanerare och namn- och språkvårdare från Institutet för de inhemska språken gärna deltar.

Hela programmet för namnforskardagarna 2019 finns här: https://blogs.helsinki.fi/nimipaivat/ohjelma/ – och denna adress blir inför namnforskardagarna 2020 uppdaterad med det aktuella programmet.

Refleksioner omkring metodeworkshop i København

Den sidste workshop i projektet New Trends in Nordic Socio-onomastics blev holdt i København i dagene 2.-4. oktober 2019. Denne gang handlede det om metoder til brug i undersøgelser af historiske navnematerialer.

Efter workshoppens præsentationer, øvelser og diskussioner står det klart at der findes mange muligheder for at afdække socioonomastiske problemstillinger gennem metoder fra tilgrænsende fag.

Arkivernes digitaliseringer af store mængder kildemateriale giver et enormt potentiale til undersøgelser på tværs af tid, geografisk udbredelse og social stilling. Der er en begrænsning i at kunne styre de store datamængder, men med involvering af datakyndige i projekterne, vil det kunne afhjælpes og mange nye indsigter kan opnås.

Nye vinkler på arkæologiens materielle fund til belysning af det ordstof som indgår ældre tiders navne, giver interessante udsigter til ny viden om de ældste navnelag, som ellers er svære at tilgå med en socioonomastisk vinkel.

De nye perspektiver inspirerede til yderligere bearbejdning af de idéer til forskningsprojekter på tværs i Norden som fostredes ved forårets workshop i Halmstad. Det resulterede i gode, velbelyste og grundigt gennemtænkte projektidéer som kan give anledning til en række fremragende forskningsansøgninger på tværs i Norden i de kommende år.

Metodeworkshop i København

Nu nærmer sig tiden for den tredje workshop for netværket New Trends in Nordic Socio-onomastics. Den 2.-4. oktober 2019 samles vi på Københavns Universitet for at inspireres af metoder med relevans for historiske studier som bruges i andre forskningsdiscipliner.

Workshoppens program byder på en blanding af gæsteforelæsninger, gruppediskussioner og praktiske forsøg. Der stiftes bekendtskab med et arkæologisk syn på jernalderens personnavne, oparbejdelsen af store kvantitative data i bl.a. digitaliserede folketællinger samt den historiske sociolingvistiks metoder, og praktiske øvelser med digitaliseret historisk materiale giver indblik i hvilke potentialer der er for socioonomastikken i sådanne materialer.

De nye input diskuteres i grupper og i plenum, og de nye perspektiver bruges til videreudviklingen af projektidéerne fra de to tidligere workshops. Workshoppens kreative dage vil uden tvivl give nye perspektiver på socioonomastikkens muligheder fremover. Læs mere om de tre planlagte workshops her.

ICOS Summer School in Helsinki

Text and photographs: Lasse Hämäläinen

The writer will receive his PhD in the Faculty of Arts at the University of Helsinki in September 2019. He worked as the coordinator of ICOS Summer School.

The International Council of Onomastic Sciences organised its first ever Summer School at the University of Helsinki on August 26th–30th 2019. The objective of the course was to bring together young onomastic scholars from all over the world, to increase their knowledge about the international scientific culture and to help them create new research networks. Altogether, there were 21 participants from 15 different countries. Most participants were PhD students, but also a couple of MA students and recently graduated PhDs were within.

The theme of the course was Methods of Onomastics. The course program consisted mainly of lectures concerning the topic, given by the responsible teachers Terhi Ainiala and Paula Sjöblom and also a few visiting lecturers. However, the program also included other activities, for example a full-day text workshop, a Three Minute Thesis workshop, and excursions to the Institute of the Languages in Finland and Helsinki University Almanac Office.

In addition to the scientific program, many students participated in recreational activities after working days. We visited bars, restaurants, and the island of Suomenlinna. Luckily, the weather was great during the whole week, so we could enjoy the beautiful evenings of the late summer outside. I was pleased to notice that the students were willing to participate also these unofficial events, because according to my experience these informal activities and discussions could be an important part of scientific meetings.

As the course coordinator, I would like to thank all the participants and teachers. The week was quite exhaustive but also extremely rewarding and pleasant. It was a great experience to present the city of Helsinki and the diverse onomastic work made in Finland and ICOS. According to our closing discussion, participants were happy and satisfied with the course, too. They hoped that a similar event would be arranged in the near future. Where and when, remains unsolved. That will surely be discussed and hopefully decided in the next ICOS congress, which will be in Krakow in August 2020.

The conference of Personal Names and Cultural Reconstructions

Text: Vilma Lauhakangas & Manu Paavilainen
Photographs: Oona Raatikainen

The writers are students at the Faculty of Arts at the University of Helsinki. They worked as conference assistants at the conference.

The conference of Personal Names and Cultural Reconstructions was held at the University of Helsinki on August 21ー23. The venue of the conference was Metsätalo (“forest house”), an 80-year-old building that once introduced its students to sciences that were far from linguistics. What is interesting about the decor of Metsätalo is that itshows all the species of wood native to Finland. During the first day of the conference, it was palpable that the beautiful wooden architecture had made a nice first impression on the visitors.

A conference regarding personal names seemed to be something that the people in the field had been hoping to have for quite some time. The conference organizers and representatives of the University of Helsinki, Terhi Ainiala and Johanna Virkkula, were happy to welcome the 76 attending researchers from 28 countries. In addition to linguists and onomasticians, scholars from the fields of history, archeology and other disciplines were present. The programme of the conference included three keynote lectures, 50 session papers and nine posters.

As the first keynote speaker, Ellen Bramwell from the University of Glasgow, opened the presentation part of the conference with a socio-onomastical look into personal names and the effect of dominant British and Scottish naming systems within different communities in Scotland. The second keynote, by Mr. Frog from the University of Helsinki, also had a local focus as it explored Finnic names and naming systems, and their connection to mythology and their value in historical reconstruction. The last keynote, by Aleksandar Loma from the University of Belgrade and Serbian Academy of Sciences, considered anthroponomastics and the problems of chronological and social stratification with a look into the use of zoonyms as given names among Indo-European people. The subject of personal names and naming systems was explored in a wide variety of ways spanning from deciphering ancient Etruscan cuneiform to modern trends of the use of syllables in Japanese given names.

The conference dinner was served in the well-known restaurant and culinary college Perho. After the dinner, there was a musical performance by the vocal group Kärhämä. The lyrics and composition were generated by Lotta Jalava, inspired by etymologies proposed by professor Janne Saarikivi.

The following morning it was raining in Helsinki. The conference program of the last day still attracted a lot of people and soon the corridor was full of umbrellas and the sound of laughter. The sun came out eventually and the presentations continued until the afternoon. The conference ended with a closing session by the organizers, Terhi Ainiala, Jaakko Raunamaa, Janne Saarikivi and Johanna Virkkula.

Tanker om navnemode og innovationers udbredelse

af Birgit Eggert

Hvert år i juli offentliggør Danmarks Statistik lister over de hyppigste drenge- og pigenavne til børn som er født det foregående år. Således også den 11. juli 2019 hvor de hyppigste 50 pige- og drengenavne til børn født i 2018 blev offentliggjort. Der er altid stor medieinteresse for disse lister, men faktisk sker de ændringer som er på listerne, så langsomt at det ikke er muligt at give en helt ny karakteristik af navnemoden fra år til år som mange journalister efterspørger.

Over tid er det imidlertid meget tydeligt at navnemoden skifter. De enkelte navnes hyppighed ændrer sig og det samme gør forskellige karakteristika som tydeligvis er til stede i navnemoden. Et eksempel er endelsen –a i pigenavne som i dansk navnemode steg betragteligt efter årtusindskiftet, og historiske eksempler er de nordiske navne som blev genoptaget i forbindelse med den såkaldte ”nordiske navnerenæssance” som opstod i forbindelse med Romantikken, og den oprindeligt franske pigenavneendelse –ette som spredtes i Danmark i 1700-tallet.

Valg af fornavne til børn er uden for økonomisk påvirkning i den henseende at det ikke kræver en bestemt økonomisk formåen at få adgang til bestemte fornavne. Derfor kan socioonomastiske undersøgelser af navnemode vise hvilke præferencer forskellige mennesker har når de ikke behøver at tage hensyn til deres økonomi.

Navnemoden afspejler forældregenerationens præferencer og ønsker for deres børn og derfor også de mest fremtrædende tendenser i samfundet. Undersøgelser af forskellige karakteristika i navnemoden gennem tiden, vil kunne afdække hvor navnemoder kommer fra, hvem der først tager imod den, og hvem der venter, til den har fæstnet sig. Man vil ligeledes kunne afdække hvor længe forskellige typer navnemode holder sig på toppen og om bestemte katalysatorer har betydning for navnemodens udvikling. Det kunne for eksempel være om navnes udbredelse stiger hvis det bæres af fremtrædende kendte personer, eller om populariteten af et navn falder hvis det bæres af en meget omtalt person som har gjort sig uheldigt bemærket.

Gennem en række undersøgelser med afsæt i ensartet teori, ville vi kunne afdække hvilke mekanismer som gør sig gældende i navnemoden og dermed også give os bedre mulighed for at besvare de spørgsmål vi selv og offentligheden undrer sig over, fx:

Hvorfor holder William sig så længe i toppen? Hvad er det udtryk for når pigenavnet Ellie pludselig springer op ad listen? Og hvordan kan det være at det særdanske pigenavn Lærke bliver ved med at være populært i en internationalt orienteret tid?

Teori om innovationers udbredelse (jf. fx Everett M. Rogers ”Diffusion of Innovations”) er før blevet nævnt i forbindelse med navneforskning, og jeg tror vi kunne komme langt hvis en række store og små navneundersøgelser tog afsæt i netop den teori. Sammenholdt ville sådanne undersøgelser kunne give værdifuld information om navnevalg og ikke mindst om mekanismer i samfundet som kunne være til nytte for mange.

Mellemnavne i Danmark

Af Birgit Eggert

Midt i april forsvarede Lars-Jakob Harding Kællerød sin ph.d.-afhandling med titlen Adam Gottlob Øhlenschlæger Hauch & Jeppe Smed Jensen. Et studie af etableringen af det efternavnetypologiske mellemnavn i Danmark i 1800-tallet. Afhandlingen er banebrydende på flere punkter: Den giver et fremragende bud på hvordan man kan analysere store, digitale navnedata; det er den første landsdækkende undersøgelse af danske mellemnavne og afdækker den tid hvor alle danskere prøver at vænne sig til de lov-påtvungne efternavne og i en vis udstrækning er begyndt at bruge mere end ét efternavnetypologisk navn. (I dansk navnelovgivning kan kun det sidste navn i en persons navnerække være efternavnet. De navne som har efternavnetypologisk karakter, men står før efternavnet, er mellemnavne!)

Flere aspekter i afhandlingen er socioonomastiske. Eksempelvis er kønsfordelingen skæv – der er mange flere mænd end kvinder som bærer mellemnavne, og den geografiske fordeling af personer med mellemnavn i 1880 har – ganske overraskende – tyngdepunkt i Nordvestjylland.

Afhandlingens resume lyder:
”Afhandlingen undersøger mellemnavnebrugen i Danmark i det 19. århundrede i forhold til geografiske og demografiske aspekter. Mellemnavne defineres her som et efternavnetypologisk navn, der optræder mellem fornavn(e) og efternavnet i en persons fulde navn (onomastiske profil).
                Datasættet omfatter alle navne, der er registreret i den digitaliserede version af den danske folketælling fra 1880, hvori lidt under 2.000.000 individer er registreret. Da datasættet er omfattende og yderst heterogent præsenteret, er en systematisk metode etableret, hvorved navnekomponenter typologisk kan identificeres ved en kombination af mekaniske og manuelle processer. Derved har det været muligt at identificere mellemnavne eller fraværet af mellemnavn i mere end 98 % af de onomastiske profiler, der er anført i folketællingen. Mellemnavne findes i ca. 6,2 % af tilfældene. Samtidig giver afhandlingen et bud på en opstilling af principper for lemmatisering og kategorisering af mellemnavne i historisk materiale.
                Mellemnavne har en lang historie i Danmark, men var indtil det 19. århundrede næsten udelukkende i brug i samfundets bedrestillede klasser. Forholdet mellem en socialt bredere brug af mellemnavn og en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede er undersøgt. Til dette formål er opstillet tre forskningsspørgsmål: 1. Hvilke mellemnavne bruges i folketællingen? 2. Hvordan anvendes mellemnavne? og 3. Er de tegn på en tidlig relation mellem brugen af mellemnavne og individers identitet og identifikationsbehov, som på grund af en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede kan forventes at have ændret sig i perioden? Ved at undersøge dette i relation til en række grografiske og demografiske aspekter (eksempelvis køn og alder) opnås et dybtgående indblik i tidens mellemnavnebrug.
                Mere end 80 % af mellemnavnene udgøres af patronymer, mens mellemnavne dannet til stedbetegnelser dominerer i forhold til antallet af leksikalske navne. Der er betydelige geografiske forskelle i mellemnavnebrugen, da de er mere almindelige i landdistriktene, hvor de højeste frekvenser findes i Jylland. Mænd er langt oftere anført med mellemnavne end kvinder, men i visse sogne findes dog relativt høje frekvenser for kvindelige mellemnavnebærere. Med hensyn til alder, er mellemnavne forholdsvis jævnt fordelt. Dog ses en mindre stigning i andelen af mellemnavnebærere blandt personer født efter 1856, hvilket kan hænge sammen med tidens navngivningsrestriktioner.”

Ph.d.-afhandlinger fra Københavns Universitet har desværre ikke status som udgivne bøger, og derfor kan man ikke bestille Kællerøds afhandling, men den kan downloades i pdf-format her.

Nyt dansk projekt: LINK-LIVES – Historical Big Data

af Birgit Eggert

Carlsbergfondet har i februar 2019 bevilget 22 mio. danske kroner til ”Semper Ardens”-forskningsprojektet Link-Lives som går ud på at rekonstruere livsforløb og familieforbindelser for (næsten) alle som har levet i Danmark fra 1787 og indtil det moderne Civile PersonRegister (CPR) blev oprettet i 1968. Projektet vil give helt nye muligheder for registerforskning på mange niveauer og i mange forskellige fag når grundstammen til registeret står færdigt om 5 år.

Udgangspunktet i projektet er de danske folketællinger som for en stor dels vedkommende er indtastede i Dansk Demografisk Database, hvor der skal oprettes links mellem de forskellige folketællinger så man kan følge den samme person gennem hele livet. Derefter skal der tilføjes andre kilder som for eksempel kirkebøger, fødsels- og dødsattester, sessionspapirer og meget andet. I et senere projekt planlægges også at lave funktioner så private slægtsforskere kan indlevere deres slægtstræer til databasen.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv, og det skal resultere i adgang til de rekonstruerede livsforløb og familierelationer gennem Link-Life Science hvor forskere kan få skræddersyede data til deres videnskabelige projekter, og Link-Life Citizen som er et website hvor alle gratis kan søge i de rekonstruerede livsforløb og familieforbindelser, som er gamle nok til at være åbent tilgængelige.

Jeg er som navneforsker med i projektet for at navnevariationerne bliver identificeret så sikkert som muligt (lemmatisering) både når det gælder sted- og personnavne, og for den socioonomastiske forskning har projektet et stort potentiale. Med det færdige materiale vil det være muligt at trække data som eksempelvis kan fortælle hvor, hvornår og i hvilke sociale grupper nye fornavne tages i brug, hvordan nye navnemoder bevæger sig gennem samfundet geografisk, kronologisk og socialt, hvilke familier som først begynder at bruge efternavne og hvem der følger efter, og for eksempel også om det er de ældste eller de yngste i søskendeflokke som er mest innovative i navngivningen af deres børn, og mange, mange andre ting.

Projektet har netop i dag, den 28. februar 2019, haft Kickoff seminar og begynder officielt den 1. marts 2019. Det bliver spændende at følge med i projektets udvikling, og se hvor mange hidtil ukendte forhold i danskernes navnebrug det kan bringe frem i lyset. Læs mere om projektet i Carlsbergfondets præsentation i forbindelse med bevillingen HER