af Birgit Eggert
Det danske projekt Link-Lives, som blev præsenteret her på bloggen for et års tid siden, har snart været i gang i 1 år. Med en projektperiode på 5 år, er det naturligvis begrænset hvor mange resultater der er opnået på nuværende tidspunkt, men der er oprettet en hjemmeside hvor man kan følge med i projektets udvikling fremover.
Projekthjemmesiden link-lives.dk
Projektets ret nye hjemmeside link-lives.dk er omdrejningspunktet for formidlingen omkring projektets fremgang og udvikling. Der er oplysninger om projektets partnere og de bevillingsgivende fonde. Dele af sitet er henvendt til offentligheden, mens andre dele er henvendt til forskere.
På samme måde vil de endelige resultater efter
projektperioden blive til gængelige på to måder: En offentlig, åben adgang via
hjemmesiden kaldet Link-Lives Citizen, og en lukket adgang, kaldet Link-Lives
Science, hvor forskere kan få skræddersyede data til konkrete
forskningsprojekter ved henvendelse til projektindehaverne.
Et livsforløb
På hjemmesiden findes nu et af de første eksempler på et automatisk, computerskabt livsforløb for en mand, Niels Nielsen, fra Nordjylland.
Eksemplet repræsenterer et kort livsforløb, men det illustrerer ganske godt hvad projektets resultater kan og kommer til at kunne. For med Niels Nielsens livsforløb følger også oplysninger om ægtefælle og børn, og når disse personers livsforløb også identificeres, får man adgang til det vi kunne kalde slægtsforløb, og dermed mulighed for at undersøge forskellige forhold over tid og gennem generationer i samme familie. Læs Link-Lives blogindlæg om metoderne bag linkningen her.
Om projektet
Som også omtalt for et års tid siden i det tidligere blogindlæg om Link-Lives, skal forskningsprojektet rekonstruere livsforløb og familieforbindelser for (næsten) alle som har levet i Danmark fra 1787 og indtil det moderne Civile PersonRegister (CPR) blev oprettet i 1968.
Udgangspunktet for projektets data er de danske folketællinger som for en stor dels vedkommende er indtastede i Dansk Demografisk Database, hvor der skal oprettes links mellem de forskellige folketællinger så man kan følge den samme person gennem hele livet. Derefter kan der tilføjes andre kilder som for eksempel kirkebøger, fødsels- og dødsattester, sessionspapirer og meget andet.
Socio-onomastiske muligheder
Ved projektets afslutning i 2024 vil det være muligt at trække data som kan fortælle hvor, hvornår og hvilke sociale grupper som fx tager nye fornavne til sig, hvordan den samme person får skrevet sit navn i forskellige sammenhænge gennem livet, hvordan nye navnemoder bevæger sig gennem samfundet geografisk, kronologisk og socialt, hvilke familier som først begynder at bruge efternavne, og hvem der følger efter, og for eksempel også om det er de ældste eller de yngste i søskendeflokke som er mest innovative i navngivningen af deres børn.
Der venter store og spænde muligheder for
fremtidens navneforskning i Link-Lives-projektet!
