af Birgit Eggert
Hvert år i juli offentliggør Danmarks Statistik lister over de hyppigste drenge- og pigenavne til børn som er født det foregående år. Således også den 11. juli 2019 hvor de hyppigste 50 pige- og drengenavne til børn født i 2018 blev offentliggjort. Der er altid stor medieinteresse for disse lister, men faktisk sker de ændringer som er på listerne, så langsomt at det ikke er muligt at give en helt ny karakteristik af navnemoden fra år til år som mange journalister efterspørger.
Over tid er det imidlertid meget tydeligt at navnemoden skifter. De enkelte navnes hyppighed ændrer sig og det samme gør forskellige karakteristika som tydeligvis er til stede i navnemoden. Et eksempel er endelsen –a i pigenavne som i dansk navnemode steg betragteligt efter årtusindskiftet, og historiske eksempler er de nordiske navne som blev genoptaget i forbindelse med den såkaldte ”nordiske navnerenæssance” som opstod i forbindelse med Romantikken, og den oprindeligt franske pigenavneendelse –ette som spredtes i Danmark i 1700-tallet.
Valg af fornavne til børn er uden for økonomisk påvirkning i den henseende at det ikke kræver en bestemt økonomisk formåen at få adgang til bestemte fornavne. Derfor kan socioonomastiske undersøgelser af navnemode vise hvilke præferencer forskellige mennesker har når de ikke behøver at tage hensyn til deres økonomi.
Navnemoden afspejler forældregenerationens præferencer og ønsker for deres børn og derfor også de mest fremtrædende tendenser i samfundet. Undersøgelser af forskellige karakteristika i navnemoden gennem tiden, vil kunne afdække hvor navnemoder kommer fra, hvem der først tager imod den, og hvem der venter, til den har fæstnet sig. Man vil ligeledes kunne afdække hvor længe forskellige typer navnemode holder sig på toppen og om bestemte katalysatorer har betydning for navnemodens udvikling. Det kunne for eksempel være om navnes udbredelse stiger hvis det bæres af fremtrædende kendte personer, eller om populariteten af et navn falder hvis det bæres af en meget omtalt person som har gjort sig uheldigt bemærket.
Gennem en række undersøgelser med afsæt i ensartet teori, ville vi kunne afdække hvilke mekanismer som gør sig gældende i navnemoden og dermed også give os bedre mulighed for at besvare de spørgsmål vi selv og offentligheden undrer sig over, fx:
Hvorfor holder William sig så længe i toppen? Hvad er det udtryk for når pigenavnet Ellie pludselig springer op ad listen? Og hvordan kan det være at det særdanske pigenavn Lærke bliver ved med at være populært i en internationalt orienteret tid?
Teori om innovationers udbredelse (jf. fx Everett M. Rogers ”Diffusion of Innovations”) er før blevet nævnt i forbindelse med navneforskning, og jeg tror vi kunne komme langt hvis en række store og små navneundersøgelser tog afsæt i netop den teori. Sammenholdt ville sådanne undersøgelser kunne give værdifuld information om navnevalg og ikke mindst om mekanismer i samfundet som kunne være til nytte for mange.