Mellemnavne i Danmark

Af Birgit Eggert

Midt i april forsvarede Lars-Jakob Harding Kællerød sin ph.d.-afhandling med titlen Adam Gottlob Øhlenschlæger Hauch & Jeppe Smed Jensen. Et studie af etableringen af det efternavnetypologiske mellemnavn i Danmark i 1800-tallet. Afhandlingen er banebrydende på flere punkter: Den giver et fremragende bud på hvordan man kan analysere store, digitale navnedata; det er den første landsdækkende undersøgelse af danske mellemnavne og afdækker den tid hvor alle danskere prøver at vænne sig til de lov-påtvungne efternavne og i en vis udstrækning er begyndt at bruge mere end ét efternavnetypologisk navn. (I dansk navnelovgivning kan kun det sidste navn i en persons navnerække være efternavnet. De navne som har efternavnetypologisk karakter, men står før efternavnet, er mellemnavne!)

Flere aspekter i afhandlingen er socioonomastiske. Eksempelvis er kønsfordelingen skæv – der er mange flere mænd end kvinder som bærer mellemnavne, og den geografiske fordeling af personer med mellemnavn i 1880 har – ganske overraskende – tyngdepunkt i Nordvestjylland. 

Afhandlingens resume lyder:
”Afhandlingen undersøger mellemnavnebrugen i Danmark i det 19. århundrede i forhold til geografiske og demografiske aspekter. Mellemnavne defineres her som et efternavnetypologisk navn, der optræder mellem fornavn(e) og efternavnet i en persons fulde navn (onomastiske profil).
                Datasættet omfatter alle navne, der er registreret i den digitaliserede version af den danske folketælling fra 1880, hvori lidt under 2.000.000 individer er registreret. Da datasættet er omfattende og yderst heterogent præsenteret, er en systematisk metode etableret, hvorved navnekomponenter typologisk kan identificeres ved en kombination af mekaniske og manuelle processer. Derved har det været muligt at identificere mellemnavne eller fraværet af mellemnavn i mere end 98 % af de onomastiske profiler, der er anført i folketællingen. Mellemnavne findes i ca. 6,2 % af tilfældene. Samtidig giver afhandlingen et bud på en opstilling af principper for lemmatisering og kategorisering af mellemnavne i historisk materiale.
                Mellemnavne har en lang historie i Danmark, men var indtil det 19. århundrede næsten udelukkende i brug i samfundets bedrestillede klasser. Forholdet mellem en socialt bredere brug af mellemnavn og en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede er undersøgt. Til dette formål er opstillet tre forskningsspørgsmål: 1. Hvilke mellemnavne bruges i folketællingen? 2. Hvordan anvendes mellemnavne? og 3. Er de tegn på en tidlig relation mellem brugen af mellemnavne og individers identitet og identifikationsbehov, som på grund af en række samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede kan forventes at have ændret sig i perioden? Ved at undersøge dette i relation til en række grografiske og demografiske aspekter (eksempelvis køn og alder) opnås et dybtgående indblik i tidens mellemnavnebrug.
                Mere end 80 % af mellemnavnene udgøres af patronymer, mens mellemnavne dannet til stedbetegnelser dominerer i forhold til antallet af leksikalske navne. Der er betydelige geografiske forskelle i mellemnavnebrugen, da de er mere almindelige i landdistriktene, hvor de højeste frekvenser findes i Jylland. Mænd er langt oftere anført med mellemnavne end kvinder, men i visse sogne findes dog relativt høje frekvenser for kvindelige mellemnavnebærere. Med hensyn til alder, er mellemnavne forholdsvis jævnt fordelt. Dog ses en mindre stigning i andelen af mellemnavnebærere blandt personer født efter 1856, hvilket kan hænge sammen med tidens navngivningsrestriktioner.”

Ph.d.-afhandlinger fra Københavns Universitet har desværre ikke status som udgivne bøger, og derfor kan man ikke bestille Kællerøds afhandling, men den kan downloades i pdf-format her.